Gorilla unleashed

Gorilla unleashed

Før, under og efter konkurrencen fra en rutebyggers perspektiv


Gorilla unleashed blev afholdt den 26. marts og var Beta Boulders' første konkurrence i de flotte nye lokaler i Sydhavnen.

Vi har i den forbindelse snakket lidt med Mikkel Normann, der var en del af rutebyggerholdet bag konkurrencens problemer.

Kreativitet og "feeling" var i højsædet for rutebygningsprocessen

"Setuppet var en åben fun-comp, så alle kunne deltage og prøve kræfter med nogle "bangeren" comp-boulders. Dette gjorde det lidt mere udfordrende som rutebygger, da vi ingen ide havde om, hvem, der kom for at deltage, så vi prøvede at holde et meget åbent syn på finaleproblemerne," fortæller Mikkel.

Kvalifikationsrunden bestod af i alt 31 problemer fordelt på forskellige vægge og uden farvebestemte graderinger. Normalt har grebene på et boulderproblem hos Beta samme farve som graderingernes farve (i.e. røde greb til rød sværhedsgrad).

"Det giver en kæmpe frihed som rutebygger til at være meget mere kreativ i sin sætteproces, da man ikke at skal føle sig begrænset i bevægelser og kompleksitet i problemerne," siger Mikkel.

"Vi var 6 rutebyggere i alt og efter at have udarbejdet en plan for dagen, begyndte vi hver at sætte en finaleboulder som det første. Jeg vidste på forhånd, at jeg skulle sætte herreblok nr. 2 og havde gjort mig mange tanker om bevægelser, hvilken følelse jeg ville have klatreren skulle få af boulderen, og ikke mindst hvilken følelse publikummet skulle få af showet, hvilket klart er en overvejelse at gøre sig som rutebygger i konkurrenceklatring," fortæller Mikkel.

Knæoperation kort forinden gjorde Mikkel nervøs

Det var første gang, at Mikkel skulle bygge til en konkurrence. Derudover var han blevet opereret i knæet blot tre måneder forinden. Disse to ting gjorde Mikkel gik ind til byggeprocessen med en vis nervøs.

"Oven på en en tre måneder gammel knæoperation, var jeg lidt nervøs for både mine kreative tanker om compsetting og ikke mindst selve test- og tweak-processen. Vi havde hver især sat vores første “draft” på væggen til alle finaleproblemerne, og efter at have testet, udarbejdede vi både en sværere og nemmere løsning til problemerne, hvor vi bibeholdte fokusset og følelsen på boulderen, om så det var powerfuld klatring, kompleksitet eller en high-risk koordinationsbevægelse," fortæller Mikkel.

Nervepirrende finaleoplevelse

"Det var en fed oplevelse, og vi var et godt hold rutebyggere, der fik skilt feltet ad så godt, vi kunne og skabt et godt show og oplevelse for både deltagerne og publikum," siger Mikkel.

For både ham og de andre rutebyggere var finalen især en nervepirrende oplevelse.

"Det var klart mere nervepirrende for os alle sammen under finalen, end vi havde regnet med - alle de tanker, der farer gennem hovedet om ens boulder nu fungere som tiltænkt og fik vi nu testet for alle alternative betaer? Er det et for risky move? Får den overhovedet en top?" fortæller Mikkel.

"Men alt i alt er jeg rigtig tilfreds med både mine egne kvalifikationsboulders og min finaleboulder, og ikke mindst er jeg glad for at have haft sådan en godt stærkt hold med på dagen, hvor vi arbejdede rigtig godt sammen, dykkede rigtig meget ned i detaljer, bevægelsesmønstre, følelsen man får af klatring og ikke mindst bare en masse gøjlede, grineren bevægelser," siger Mikkel.

Forsøgte at holde fast i idéer og intentioner

Der er mange måder at udføre rutebygning på.

Nogle rutebyggere kan bedst lidt at følge en proces, hvor greb kommer hurtigt op på væggen, og hvor justeringsprocessen efterfølgende bliver brugt til at finde frem til den følelse og de bevægelser, blokken skal bestå af.

Mikkel og resten af rutebyggerholdet arbejdede dog med en anden type proces.

"Vi havde meget fokus på at have en intention med en boulder, så at sige, at hvis følelsen man skulle få var 'sketchy noieren' klatring, hvor kropspositionerne var afgørende. Så vores proces handlede om at holde fokus på den originale intention med en boulder både under rutebygningen og også i tweak-processen," fortæller Mikkel.

En konkurrence for alle

Mikkel og de andre rutebyggere havde de to succeskriterier for rutebygningen til konkurrencen.

"Det vigtigste var, at folk skulle gå derfra med en god følelse, og at de var blevet udfordret på mange forskellige aspekter af deres klatreevner, og ikke kun f.eks. klatret powerfulde crimp-boulders hele dagen. Og ikke mindst, at alle kunne få klatret en god håndfuld problemer ligegyldigt niveau," siger Mikkel.

Derudover havde Mikkel store forventninger til den finaleboulder, han selv havde skruet.

"Jeg håbede virkelig på et show! Comp-style boulders er ikke ligefrem mit speciale som rutebygger, så jeg tænkte, at det ville være en god mullighed for virkelig at få testet de skills," siger Mikkel.

Mikkels finaleblok for herrerne endte også med at fungere perfekt!

"Den fungerede heldigvis præcis, som jeg havde tiltænkt den! Startpositionen var lidt kryptisk og akavet for nogle at få rigtig, derefter klatrede man ind i en blokeret venstre hånds crimp og en relativt god undercling til højre, for at skulle eksplodere ud i en koordinations tripple-paddle. Derefter en simpel top, men topgrebet vendt med dual-texture til hvor man holder, så man lige skal positionere underkroppen ordentligt og ikke bare jerne op i slutgrebet," fortæller Mikkel.

Podiet til konkurrencen blev:

1. Katherine Gonzalez / Thomas Brandt Kjær

2. Alexandra Michelsen / Castor Sprado

3. Rikke Hovedskov / Nicholas Tomkins