Mandagsmotivation

Mandagsmotivation

Denne uges mandagsmotivation er en opfølger på sidste uge, hvor vi bragte "Proof of Concept," der var en film om amerikanske Sean Bailey. I filmens allersidste sekunder vises en teaser, hvor Bailey laver en dyno og holder et kæmpe sving i venstre arm; en subtil reference til en gammel Petzl-video lavet af Guillaume Broust, hvor Chris Sharma arbejdede på et nyboltet projekt, der den dag i dag stadig afventer sit first ascent.

Chris Sharmas vilde projekt i Céüse

Efter at have klatret den mytiske rute Biographie 9a+ i 2001, vendte legenden Chris Sharma tilbage til Céüse mere end et årti senere, bl.a. for at bolte nye ruter. Dette resulterede i et nyt projekt på væggen: Rastaman Vibration.

Endnu et årti senere venter Rastaman Vibration stadig på sit første ascent, men det er netop dette projekt, som Bailey vises på i klippet.

Se en noget yngre Chris Sharma bolte projektet og arbejde på de forskellige sektioner her:


Seb Bouin og Barefoot Charles prøvede kræfter med Sharmas projekt

Siden Sharma boltede ruten har der i mange år været meget stille omkring den. Det er trods alt meget få i verden, der kan arbejde på projekter i midt/slut 9. grad, men i 2020 udgav franske Relais Vertical en video med ruten som fokuspunkt.

Her arbejder de to (meget forskellige) franske klatrere Seb Bouin og Charles Albert sig igennem ruten.

Seb Bouin er en af de absolut bedste ruteklatrere i verden, med ascents op til 9b/+.

Charles Albert er især kendt under navnet barefoot Charles, idet han det meste af tiden bouldrer med bare fødder. Han har en hel del svære boulders på sin tickliste, blandt andet har han klatret 8C i Fontainebleau (med bare tær!).

Videoen er på fransk, men har heldigvis undertekster:

Vi får se om Bailey spenderer sommeren 2022 i Céüse igen og om han dedikerer tid til Rastaman Vibration.

Uanset hvad er det fedt at se nyt liv blive pustet ind i et gammel projekt.

World Cup-kvinder på klippe i USA

Nok med rebklatring og Céüse for nu.

Boulder World Cup-sæsonen er blevet skudt i gang denne weekend i Meiringen, hvor de to dygtige, unge amerikanere Brooke Raboutou og Natalia Grossman deltog.

Det er dog ikke kun på plastik, at de to kvinder er nogle af de bedste i verden, de kan bestemt også trække hårdt på klippe!

I sommeren 2020 klatrede de begge en stak hårde problemer i USA! Se videoen om deres klatresommer her:

Det var alt for denne uges mandagsmotivation, god klatring og på gensyn i næste uge!