Mandagsmotivation!

Mandagsmotivation!

Det er mandag og weekenden er slut.
Du har måske slået det ringende vækkeur ned fra kommoden, eller snoozet din alarm på telefonen ti gange. For starten på ugen er jo altid hård. Der synes langt til næste weekend, hvor du igen kan drage mod noget svensk granit, men frygt ej!
Vi har en megamotiverende mandagsartikel klar til dig!

De danske klatrere har indtil videre en forrygende sæson på de svenske klipper. De giver den særligt gas på Kjuge, som er et område der er kendt for at have de bedste forhold i de koldere måneder grundet den meget særlige type granit.

Da vi går mod varmere tider, og sæsonen for god stick på Kjuge langsomt emmer ud, er det derfor blevet tid til at kigge lidt længere nord på. Her er det oplagt at fylde tanken, selvom benzinpriserne er dyre her for tiden, og køre til et andet og meget anderledes svensk bouldermekka - Västervik!

I stedet for at vi skriver en masse om området, så har vi fundet 2 videoer frem fra arkivet om Västervik, så din mandag kan blive peppet op!

Sixpack to Västervik
I den første lille klatrefilm "Sixpack to Västervik" følger vi seks motiverede danskere på deres tur til det internationale bouldermeet i Västervik.


Västervik Bouldering, a couple of great 7’s and 8’s

I denne film fra 2015 følger vi en del af crewet (bedre kendt som Odense Packing Crew) fra Odense Boulderklub, Simon Hermansen, Claus Vedel og en vældig ung Alexander Fick, der lægger en solid indsats i at klatre diverse problemer i Västervik.

Vi håber, at det kunne peppe jeres mandag lidt op!

Hvis du har nogle bud på, hvad der skal udgøre næste uges mandagsmotivation, så tøv ikke med at tippe os.