Mandagsmotivation

Mandagsmotivation

Som sædvanligt starter vi ugen med klatrefilm, der indsprøjter klatrelyst direkte i årene.

Første del af denne uges mandagsmotivation er en dugfrisk film om den unge amerikaner Sean Bailey, lavet af Ben Neilson.

I slutningen af 2020 og 2021 præsterede han på verdensklasseniveau i både bouldering og rebklatring på såvel klippe som plastik. Han vandt World Cups i både bouldering og lead, toppede på kort tid 8C- og 8C+-boulderproblemer og tog til Céüse for at prøve kræfter med ruten Bibliographie.

Derudover følger filmens hans flashforsøg på Ace of Spades 9a+, en grad, der kun er blevet flashet én gang nogensinde.

Alt i alt er udgør filmen en stensikker motivations-tonic, og er klart en af de bedste klatrefilm, der er blevet udgivet i år indtil videre, i vores optik.


Hvilken rute?

De helt store klatrenørder har måske bidt mærke i filmens allersidste klip, der må siges at være lidt af en teaser.

Her vises Bailey på et voldsomt enarmssving på en rute i Céüse, men hvilken? Det løfter vi sløret for i næste Mandagsmotivation, hvor vi zoomer ind på akkurat denne rute.

Hvis ikke du har fået nok, er det bestemt også værd at se denne korte video, hvor Bailey svæver op af ekstremt svære problemer, bl.a. The Grand Illusion, der er et langt problem i et intimiderende tag:


Michaela Kiersch og The Golden Ticket 8c+

I ugens anden halvdel bliver vi ved amerikanerne, denne gang Michaela Kiersch.

Andy Wickstrom samt Brandon og Gabi Fox har lavet en kort film om Kierschs projektproces på The Golden Ticket 8c+, en rute, der ellers ikke ligger til højrebenet for den ikke så høje amerikaner.

Hendes dedikation til ruten, selv ved siden af sine studier, viser, hvor langt man kommer med en solid omgang klatrepsyche og dedikation til en lang process.

Det var alt for denne uge, kig forbi næste uge og lær mere om den mystiske Céüse-rute, der teases af Bailey og Neilson!