Mandagsmotivation!

Mandagsmotivation!

Mandag er starten på en ny uge med masser af klatring, og derfor er det vigtigt, at vi går topmotiverede og inspirerede ind i ugen, så vi kan klatre mere, hårdere og bedre! ”Mandagsmotivation” er indslaget, hvor CRIMP. skyder jeres uge i gang med enorme mængder af motivation. I denne uge bringer vi film med både trad, sport og bouldering!

Amerikansk young-gun, Drew Ruana, klatrer 8C og 8C+ boulders


Første Mandagsmotivation handler om den unge amerikaner Drew Ruana og hans first ascent af problemet Insomniac (8C+) fra juni 2021.

Drew har netop lagt video af sit first ascent på Youtube og samtidig annonceret, at der i fremtiden vil komme meget mere videomateriale af tidligere og fremtidige sends fra ham.

Nyd 2 minutter og 20 sekunders uncut footage af Drew Ruana, der klatrer Insomniac, som består af intet mindre end 30+ bevægelser.

Insomniac er et rendyrket power-endurance test piece, som deler bevægelser med både Wheel of Wolvo (8B+) og We Can Build You (8B+).

Som en lille bonus har han også lagt video op af sit send af den berømte boulder The Game (8C), som har first ascent af Daniel Woods.

Se The Game her:

Tredje kvindelige 9b-ascent nogensinde af franske Julia Chanourdie

Den 7. november 2020 blev den franske konkurrence- og klippeklatrer Julia Chanourdie den tredje kvinde nogensinde til at klatre en rute i graden 9b, da hun repeterede ruten EAGLE-4 i Saint Léger du Ventoux, Frankrig.  

Julia Chanourdie har en lang, succesfuld konkurrencekarriere bag sig og har også tidligere klatret adskillige niendegradsruter.

Sammen med sin holdkammerat Anouck Jaubert, var Julia blandt de første to kvinder, der repræsenterede Frankrig ved OL i 2020, da klatring for første gang var en olympisk disciplin.

I denne film produceret af Petzl, fortæller Julia den fantastiske historie om, hvordan hun lykkedes med at klatre ruten og giver et indblik i sit liv som professionel, kvindelig klatrer.

Se filmen her:

Heather Weidner blander klatring, kønsroller og kærlighed

Tilbage i 2016 blev den nu 41-årige Heather Weidner fra USA, med sit send af ruten China Doll (5.14/8b+), den blot fjerde kvinde nogensinde til at klatre en tradrute i den sværhedsgrad.

I denne film produceret af Louder Than Eleven blandes klatring sammen med en række andre temaer, der er meget interessante, og som ultimativt leder frem til et særligt spørgsmål, hvilket Heather forsøger at finde svar på:

"This story exposes the pervasive nature of unconscious gender roles and reveals differences in how men and women approach love and sport. Heather and her husband have what many climbers would call the perfect relationship. Despite external achievements and support from her husband, Heather refuses to believe in herself. This emblematic struggle is not just about discovering personal freedom, but giving oneself permission to enjoy it. Is confidence a choice?"

Se filmen her:

Har du nogle ideer?

Hvis du har nogle ideer til, hvad vi kan bringe af mandagsmotivation til næste mandag? Så tøv endelig ikke med at skrive til os!