Mandagsmotivation

Der er store nyheder fra Céüse, hvor en af de mest mytiske projekter har set sit første ascent. Oven i dette serverer vi svedig gang bouldering på både plastik og klippe fra to dygtige briter.

Alexander Megos får FA af Ratstaman Vibrations

Tilbage i April introducerede vi her på Mandagsmotivation projektet Ratstaman Vibrations i Céüse, som Chris Sharma boltede i starten af 10'erne. Læs eller genlæs her og se både Sharma, Seb Bouin og Charles Albert arbejde på ruten.

Søndag meddelte Alexander Megos, at han havde klatret ruten. Dermed er Ratstaman Vibrations ikke længere et projekt og Megos har endnu en gang afsluttet et mytisk projekt i Céüse. Megos giver ikke nogen klar grad til ruten, men indikerer i sit opslag på Instagram, at den ligger "(...) in the 9b range".

Vi venter spændt på video, for at se Megos på det voldsomme "so much swing" hop og det hårde flyt nærmere toppen, der ifølge Sharma gør ruten "extra hard"

Konkurrenceforberedelse med Maximillian Milne

Til de mere plastikglade klatrere har vi fundet en video, der følger Max Milne i hans forberedelser til CWIF 2022. Milne er et nyere navn på scenen, men det er ingen grund til at undervurdere ham og hans dynamiske klatrestil. Han vandt sølv til Boulder World Cup i Brixen og er klart et navn, man bør holde øje med i de kommende år.

Se ham cruise svære boulders i konkurrencestil uden det store besvær:

Eliot Stephens projekter hårde boulders i Magic Wood

Følg Eliot Stephens forberedelser, hans proces og hør hvilke tanker han gør sig, når han arbejder på nogle af de hårdeste problemer i Magic Wood som Practice of the Wild og Believe in Two.