Mandagsmotivation

Sommeren er i fuld gang, hvilket betyder klatrefolket drager mod destinationer, der byder på acceptable klatreforhold. Vi kigger i denne uge på to af danskernes foretrukne sommerboulderdestinationer: Magic Wood og Rocklands

Mandagsmotivation

Magic Wood, Schweiz

Vi har allerede i Torsdagsticks tidligere kunne rapportere om danske klatrere i schweiziske Magic Wood, og det er nok ikke sidste gang i år, vi hører om flotte ascents derfra. Magic Wood er en populær sommerdestination, da skoven byder på køligere forhold, der gør det muligt at klatre i måneder, hvor varmen næsten gør det umuligt andre steder.

Hvis du leder efter inspiration til en bouldertur, hvis du allerede har planlagt en tur til Magic Wood med klatreslænget og leder efter nogle projekter, eller du allerede er i gang med at analysere forskellige betaer på et problem er her to favoritvideoer derfra. Se blandt andet danskerfavoritter som U-Boot, Intermezzo, Grit de Luxe, Höhenrausch og Never Ending Story Part II:

Rocklands, Sydafrika

En anden destination boulderglade klatrere flokkes om er Rocklands. Også blandt de danske klatrere har området været populært de seneste år, og efter et par år med rejserestriktioner, er det igen muligt at begive sig til den sydlige halvkugle.

Få et destinationsoverblik af Nate Murphy og se Jimmy Webb klatre nogle af områdets hårdeste, højeste og flotteste blokke:

Vi ønsker alle der allerede har booket deres tur til Magic Wood, Rocklands eller en tredje god sommerdestination en god tur og anbefaler varmt andre klatrere med hang til bouldering at overveje én af de to områder, når næste års sommerferie planlægges. Vi håber motivationen er i top på trods af hallerne pt. kan føles som saunaer og glæder os til at servere endnu en gang Mandagsmotivation næste uge.