Anders Andersen i Rakchham

Læs om Anders' oplevelse med en klatretur, hvor andre ting en ren præstation var i hovedsædet. Især var fokus udviklingen af det stadig forholdsvis nye område med alt hvad det indebærer både rent praktisk og klatremæssigt

Anders Andersen i Rakchham

Anders 'bukker' Andersen har været på en anderledes bouldertur til den lille indiske by Rakchham, der ligger højt iblandt Himalayas bjerge. Turen var atypisk, fordi Rakchham er et område, der endnu ikke er færdigudviklet, pt. er der eksempelvis ikke udgivet en guidebog. Det er hovedsagligt den østrigske klatrelegende Bernd Zangerl, der har fundet området og stået for det meste af udviklingen af klatringen i området. Anders har sammen med Bernd fundet, renset og lave first ascent på nye problemer. Af denne grund har turen budt på andre opgaver og udfordringer end en 'normal' klatretur til veletablerede og kendte boulderområder.

Vi var naturligvis nysgerrige for at høre mere om området, arbejdet med at udvikle et nyt klatreområde og Anders' egen oplevelse, så vi er glade for, han har indvilliget i at fortælle os mere om det hele!

Vil du kort introducere dig selv og dit forhold til klatring?

Jeg begyndte at klatre for 8 år siden. Først tog min søster mig ud, og så et par måneder efter tog jeg ud med nogle venner dagen efter en bytur. 2½ time og 3 flappers senere var jeg helt færdig. Pt. dyrker jeg udelukkende boulder, klatring er den eneste aktivitet som jeg er blevet forelsket i, og det gik stærkt endda! I dagene efter kiggede jeg næsten døgnet rundt film og klip på Youtube. Det var meget de mentale aspekter, måden hvorpå man kan løse problemer og at man kan finde unikke udfordringer omkring i verden som fangede mig!

Kan du fortælle os lidt om Rakchham?

Rakchham er en lille by med omtrent 600 indbyggere. Den ligger i det nordlige Indien, i Himalaya, og er tæt på grænsen til Tibet. Klatreområdet ligger i 3000-3500 højdemeter, og det kan meget tydeligt mærkes når man bevæger sig rundt. Hvis du har været i Goa, New Delhi eller Mumbai så ville dette næsten bedst beskrives som et andet land. Det er meget anderledes kulturelt, i luftkvalitet og atmosfæren. Byen er ret uafhængig, og de har deres egne ressourcer. De dyrker en lokal boghvede, som bruges til bl.a. morgengrøden, som du kan købe på hotellet. Den lokale alkohol, Mori, laves på lokale æbler og nogle gange abrikos. Lokalt kød kan også købes her, hvor både får og geder løber rundt på markerne omkring i området. Indiens nordligste by, Chitkul, er en 2 timers gåtur fra Rakchham, og det er det sidste sted før Tibet man kan rejse uden en speciel tilladelse.
Man kan komme til Rakchham på forskellige måder ud fra hvor billigt, lokalt og nemt man vil rejse herop. Den hurtigste og nemmeste løsning er at flyve til New Delhi, eller Chandigarh som er tættere, og tage en taxi derfra. Du kan også rejse med tog og/eller bus hele vejen. Mens du er i området, har du aldrig brug for lejebil!

Rakchham er stadig et ret ukendt område, hvordan hørte du først om området?

Jeg hørte om Rakchham for første gang gennem youtube videon "Rakchham: Bridge Between Worlds". Jeg vil stærkt anbefale den til alle, som blot er interesseret i området! Den viser ikke kun klatringen, men også hvad der er anderledes ved området.

Vi er helt enige med Anders i at Rakchham: Bridge Between World er særdeles anbefalelsesværdig! Her fortæller Bernd Zangerl også mere om området og nogle af sine overvejelser om udvikling og klatre-etik.

Hvordan er boulderingen i området?

Klatringen i området er granit. Bernd fortalte at Himalaya skulle være noget at det yngste granit i verden, og at dette område ligger i den yngste del af Himalaya. Jeg har aldrig været i et område, hvor jeg har set den samme variation af klatring i samme stentype. Der er aldrig et mangel på crimps, men du kan finde alt fra krystal skarpe crimps til næsten sandstens bløde slopers, de er dog lidt sjældne her! Størrelsesmæssigt er der både hårde to-flyts siddestarts og kæmpe highballs.

Anders har også selv udfærdiget en film fra turen:

Hvilke egenskaber ved stedet tiltrak dig?

Det som tiltrak mig til dette område, var den lokale kultur, deres livstil og den meditative atmosfære, som findes her i Himalaya. Klatreområdet her har en lidt anderledes tilgang, og det er en mere rå oplevelse, men der er lidt af hele pakken. Det er kun en lille del af problemerne, som faktisk er blevet lavet, og mange af linjerne her har 1 eller 2 ascents, så nogle gange skal de børstes og kalkes lidt på ny.

Hvordan kom du i kontakt med Bernd?

Vi kom i forbindelse gennem hjemmesiden rakchham.com, hvor man også kan finde en masse anden information om området! Bernd har endt med at være en stor indflydelse på min oplevelse af stedet, men jeg har også lært utroligt meget klatremæssigt. Han hjalp mig med at komme hertil, og har vist mig de forskellige områder og problemer.

Hvad indebærer det at være med til at udvikle et ny klatreområde?

Dagene i Rakchham kan variere meget ud fra hvor friske vi føler os, og hvad vi er interesseret i. Nogle dage bliver udelukkende brugt på at finde og rense sten, men der er allerede en skitse til de cirka 14 områder, som der er pt. Disse områder kan have op mod 100 problemer, og andre har blot 10 men potentiale for mere. Indtil videre, så er det primært rene ”headlines” som er blevet åbnet. Linjerne skal dog også klatres, så nogle dage er det ren projektering, og andre dage fjerner vi træer, mos, græs eller jord fra stenene.

Hvordan adskiller denne her tur med fokus på udvikling, sig fra andre ture?

Et af områdets mål er, at det kan tiltrække folk, som ønsker at bidrage til det. Men det kan gøres på mange måder! Mine personlige mål og prioriteter har også været ret varieret. Nogle dage har dagens mål været at rense en ny, kommende klassiker, 6. grads boulder, og andre dage har jeg haft brug for rest i flere dage, for at kunne færdiggøre en af mine hårde projekter. Vores fordeling på dette kommer meget naturligt, i det at vi opdager nye linjer og områder, eller hvis jeg har været for træt til at klatre hårdt. Det er dog lige før man kan bruge restdays fra at rense boulders – Bernd sagde med et smil på læben at han tror, en af grundene til han er blevet så lidt skadet, er fra træningen i at rense sten.

Du har hovedsageligt udviklet boulderingen i området, er der også mulighed for andre typer klatring?

Bouldering her vil nok være den primære tiltrækning for de fleste, men der er allerede etableret trad linjer fra 6b til 8b, og sport graderne ligger mest fra start 7. grad til 8c+, der er dog nogle åbne 9. gradsprojekter. Sportsklatringen er primært teknisk face eller stejl og teknisk arete klatring. Der er også mulighed for alpin, men nogle af bjergene er betragtet som hellige, og man skal derfor kontakte folkene bag rakchham.com for at høre om den går!

Hvad skal man være opmærksom på, hvis man overvejer Rakchham som en klatredestination?

Hvis du ønsker at rejse til Rakchham, så skal du bruge et visum til at rejse ind i Indien (et E-VISA er ekstremt nemt og hurtigt at skaffe), og betale en permit til klatreområdet (cirka 100 euro for en fuld sæson). Prisen på denne permit blev halveret for mig, da jeg kom med en masse stålbørster, og en anden ven efterlad sin crashpad istedet. Så det handler blot om at bidrage til området! Nogle af de lokale er bl.a. blevet sendt til et mountainguide kursus fra disse permit penge.
Den primære klatresæson spænder mellem slut september og slut december, eftersom der næsten ingen regn er her. Det er formentlig muligt at bo i telt her også, men det bliver minus grader om natten og jeg betaler 68 kroner per nat ved det hotel hvor jeg bor (Rupin River), og så er det nemt at vælge den varme seng.

Hvilket First Ascent har du været gladest for?

En af de linjer, som jeg har renset og FA'et, som jeg har været gladest for er nok Crazy Glasses (7B), som har en ret unik bølget form, specielt for granit. Navnet kom fra at jeg ramte mine briller på stenen da jeg toppede ud, og måtte lockoff for at sætte dem på plads. Første gang de har givet mig problemer i klatring!
Anders på Crazy Glasses

Hvad er én/nogle ting du lært af at være på en så anderledes type klatretur?

Min tur her har ikke været sammenlignelig med andre jeg har været på. Det er et sted, hvor du får ro til at kigge på dine tankemønstre. Bernd har nok tilbragt 3-4 år af sit liv her, selvom der er familie, som venter hjemme. Mit mentale helbred og mental game i klatringen har forbedret sig meget, imens jeg har været her. Min oplevelse har dog været særpræget af Bernd, som hiver på knap 30 års klatreerfaring. Når vi bevæger os gennem områderne, så har vi mest kigget efter attraktive ”rene” linjer, og det er faktisk sjældent vi ender med at diskutere grader. Jeg tror på en stor del af mit bedre mental game kommer fra dette, hvor det ikke alt handler om grader. Dette er dog meget nemmere hvis stenen hverken har navn, kalk eller grad endnu!
Dette er også en del af Bernds klatrevision, hvor linjen altid kommer før graden, og selvom han skal projektere hård 8. grads boulder senere på dagen, så hopper han gerne på min nye 6/7. grads first ascent, hvis han synes om linjen. Det er inspirerende at se ham klatre, og selv som 44-årig har han bl.a. denne sæson færdiggjort et formodet 8B+ single move boulder projekt (’First Try’, og der er en siddestart til det, som vi skal kigge på en af de kommende dage). Mange af problemerne her har ikke en fast grad endnu, og Bernd er nok hvad man nemt kan kalde en ægte sandbagger, så man skal ikke komme her med forventning om nemme grader - jeg fik toppet en boulder, ’Beedlacken Remix’ (7C) forleden, og Bernd sagde ”Der er næsten ingen 7C klatrere, som kan lave den boulder”, og jeg tænkte bare: ”Måske den ikke er 7C så kære Bernd?”
Anders klatrer Beedlacken Remix