5 x 8b+ af Thomas Blaabjerg i Spanien

5 x 8b+ af Thomas Blaabjerg i Spanien
Thomas klatrer La Fúria de Titán (8b+) i Siurana, Spanien.

Thomas Blaabjerg har haft en forrygende start på 2022. På imponerende kort tid har han lukket fem meget forskelligartede ruter, der alle er graderet 8b+. Vi har snakket med Thomas om ruterne, turen og om, hvordan dagene starter og slutter, når man er på en månedslang klatretur i Spanien.

Thomas Blaabjerg har siden slutningen af Februar været i Spanien, hvor han har formået at klatre en række hårde ruter på kort tid.

På 4 uger har han klatret sig til en imponerende tickliste, der både inkluderer meget lange og pumpende ruter, men også helt korte ruter bestående af få meget hårde flyt.

De fem 8b+'ere Thomas har klatret er:

  • La pequena Mowgli
  • La Fúria de Titán
  • Crônica Profunda
  • Kale Borroka
  • Dogma
Thomas bliver firet ned efter at have klatret Crônica Profunda (8b+)

Valgte helt bevidst at veksle mellem korte og lange ruter

Ifølge Thomas var der en særlig hensigt med at veksle mellem meget lange og meget korte, hårde ruter.

"Jeg har forsøgt at mixe både lange, pumpende ruter med de meget korte og bouldery linjer. Det syntes jeg personligt er utroligt sjovt, da man så hele tiden bliver testet på noget lidt forskelligt," siger Thomas.

"Både La pequena Mowgli og Furia de Titán bliver afgjort på et sted mellem seks til otte flyt. Herefter er der, relativt til de svære flyt, kun meget, meget nem klatring til ankeret," siger Thomas om de sværeste af de korte ruter, der er på ticklisten, begge på La Capella sektoren, som er kendt for sine korte intense ruter.

En af de to længste af de fem 8b+'ere er ruten kaldet Kale Borroka, der er 40 meter lang. Den ligger på Siuranas berømte El Pati væg, der også huser verdenskendte ruter som La Rambla (9a+) og Estado Critico (8c+/9a).

De først cirka 30 meter af ruten er overhængende, hvorefter den bliver vertikal og cruxet på de sidste 10-12 meter.

"De første 30 meters overhængende klatring er måske ikke hårdere end 8a - men det svære er at lave det uden at blive pumpet. Herefter klatrer man mere eller mindre på direkte ind i et vertikalt boulderproblem på små crimps. Når dette crux er lavet (ca 2 meters klatring), mangler der stadig små 8-10 meter. Igen ikke så komplekse flyt, men overraskende hårde, når man kommer fra bunden," fortæller Thomas.

Thomas i toppen af Kale Borroka (8b+)

Faldt tre gange i topcruxet

Før Thomas klippede ankeret på Kale Borroka, havde han hele 3 forsøg, hvor han klatrede hele vejen til allersidste flyt i det crimpede, vertikale crux, inden de sidste meter på ruten.

"Stod det vertikale crux som en boulder på jorden, var det nok ikke sværere end 6C. Ikke desto mindre røg jeg på de sidste flyt her tre gange, fordi jeg simpelthen var så pumpet," siger Thomas.

"Jeg kunne heldigvis holde hovedet koldt og eksekvere toppen, da jeg endelig kom igennem cruxet," siger Thomas om de sidste 8-10 meters klatring inden ankeret.

Ingen tvivl om det stolteste ascent på turen

Thomas er ikke i tvivl om, at Kale Borroka indtil videre er det stolteste ascent, han har lavet på turen.

Og det er der flere grunde til.

"For mig er dette kart mit stolteste ascend på denne tur. Det er, hvad jeg vil kalde en ægte kongerute. Samtidig har denne rute lidt en speciel historik for det danske klatremiljø, da det var Natacha Jagds første af graden - og dermed Danmarks første kvindelige 8b+'er," siger Thomas.

Undervejs i processen sendte Natacha Jagd også en masse god energi til Thomas.

"Vi er rigtig gode venner, så jeg skrev til hende med det samme, da jeg var på ruten, og fortalte om, hvordan det gik. Den psyche og energi jeg fik derfra, da vi skrev om, hvor vi hver især havde problemer på ruten, var guld værd og en kæmpe motivationsfaktor for mig," fortæller Thomas.

Thomas sikrer på sektoren L'Olla i Siurana 

Siuranas sekvenstunge ruter udfordrer Thomas

Siurana er ifølge Thomas et sted, hvor klatringen og stilen på ruterne udfordrer ham på flere parametre.

Men det er kun en positiv ting, idet Thomas har fokus på at udvikle sig som klatrer.

"Der findes næsten alle typer klatring i Siurana, hvis man lige leder lidt. Men helt generelt vil jeg sige, at mange af linjerne er forholdsvist vertikale, meget crimpy og cruxede. Det er meget sekvenstungt, og det kan derfor godt være svært at finde et godt flow, når man klatrer her," siger Thomas om klatrestilen, som han har oplevet den i området.

"Derudover er det utrolig hudafhængigt, og måske et af de steder jeg har været, der spiser mest specifikt af huden. Hvis man normalt har meget blød hud og varme hænder, så kan det derfor være en god tålmodighedstest at klatre her. Personligt finder jeg denne type klatring svær og meget udfordrende, men for mig gør det ikke så meget. Jeg er taget på denne tur for at have det sjovt og udvikle mig som klatrer - ikke nødvendigvis for at gøre min gradspyramide mere spids," siger Thomas.

Thomas klatrer Los Borrachos de Cornu (7c+)

Livet er dejligt, når man er på klatretur i Siurana

På trods af, at klatringen står øverst på programmet de fleste dage, så er det ikke noget problem for Thomas og de andre på turen at få hviledagene til at gå i området.

"Siurana er helt vildt flot. Den solnedgang man ser, når man slutter dagen af på klippen er ikke til sætte en finger på. Vi valgte at bo i byen Cornudella De Montsant, som ligger otte kilometer fra Siurana by og cirka fire kilometer fra der, hvor al klatringen er. Denne by er fyldt med klatrere og har et meget hyggeligt lokalsamfund. At få et par hviledage til at gå med at gå på opdagelse her, er intet problem. Der er desuden en lille lokal klatrebutik, som har et stort udvalg af klatresko og diverse klatretøj som man nemt kan købe sig fattig i," siger Thomas.

Hviledag på tagterrasse i Cornudella med udsigt til Siurana

Klatredagene starter og slutter med dårlig hud

"En almindelig dag på turen starter altid med morgenmad, kaffe og en snak om, hvem der har mest slidte fingre fra dagen før," fortæller Thomas.

"Så aftales der, hvad folk vil bruge sin dag på; nogen vil prøve et projekt, de er tæt på at sende, mens andre måske vil klatre mængde eller forsøge at onsighte nogle bestemte sværhedsgrader," fortsætter han.

"Herefter lægger vi en plan for, hvornår vi skal ramme de forskellige sektorer, sådan at der er bedst mulige forhold for den givne dag, alt imens snakken om, hvem, der har dårligst hud, fortsætter. Herefter er det bare at komme af sted og håbe på, at vejr, hud og held er med én," siger Thomas afslutningsvis.

Billedet er taget af Kathrine Elsig Jensen

Held og lykke fra os!

Her fra redaktionen vil vi ønske Thomas (og alle de andre klatrere, der er med på turen) en fortsat dejlig tur!