Torsdagsticks
Vi afventer stadig send-sæsonen for alvor tager fat, men der er stadig nogle gode ticks på klippe, f.eks to gange 8A, og så er der nyt fra anden afdeling af BlocParty i Aarhus.

Sverige
- Katherine Gonzalez har fundet en tørt vindue her i det ellers våde efterårsvejr og har klatret: Grodan Boll 7A+, Rock Star 7A og I en perfekt värld 6C på Kjuge.
Schweiz
- Mikkel Normann Meinertsen er taget tilbage til Schweiz og har fundet bedre klatreforhold denne gang. I den forløbne uge har han klatret Souvenir 8A og Serre Moi Fort stand 7B+ og rundede en stærk tur af med Smemory og Bella Nicky 7A, Bella Gnocca 7A+ og Aktifit Right 7B. Se hans send af Souvenir her:
Frankrig
- Rasmus Bølling har gået den kraftfulde, men tekniske Pagota 8A i Fontainebleau:
Konkurrence
Boulders BlocParty serie fortsatte i denne weekend med anden afdeling, denne gang i Aarhus. Det var på deltagerantal en af, hvis ikke den, største danske konkurrence, der er blevet afholdt. To nye klatrere kvalificerede sig til superfinalen ved at vinde i Aarhus: Magnus Sierslev og Clara Stricker-Petersen.
Hele podiet blev:
- Clara Stricker-Petersen / Magnus Sierslev
- Annika Korsgaard / Frederik Viberg
- Kirstine Martiny / Thomas Holm Blaabjerg
Der er allerede kommet en fin video fra konkurrencen, og du kan se alle billederne derfra her. I denne weekend rykker BlocParty til Odense, som er sidste mulighed for at kvalificere sig til superfinalen.