Torsdagsticks

En meget våd Januar har sat en solid stopper for klatring på svensk granit, men der er heldigvis gang i den i Spanien. Der er blandt andet en ny dansker på 8b og flere gange nye personlige bedste

Torsdagsticks
Emmelie Conders i Terradets, Spanien

Spanien

  • I Terradets har Emmelie Conders lukket ruten Golpe de gas, der er hendes første rute af graden 8b! Hun klatrede ruten kort tid efter sin 16 års fødselsdag, og så vidt vi kan regne os frem til, bliver hun dermed den yngste dansker til at klatre 8b. Stort tillykke til Emmelie, der bliver en del af den lille gruppe danskere, der har klatret så hårdt!
  • Kenneth Rasmussen er tilbage på spansk klippe og har klatret La montaña mágica 8a+ i Chulilla som er en 55 meters udholdenhedskamp - hård kost for danske underarme.
  • Kristian Pedersen har også været i Chulilla siden slutningen af '22, her har han klatret sin første 7c: Barreiros. Senere fik han også klatret sin både 2. og 3. af graden, tillykke!

Oven i alle disse gode rebklatringsnyheder er der også bouldernyt fra Albarracín.

  • Isabella Nyhuus, der er på et længere van-eventyr og derfor får en masse klippe under fingrene, har crimpet sig til tops på hendes første 7C boulder: La Fuente. Derudover har hun også klatret Eclipse 7B og Zigzag, El Chorro samt Alto Copete alle 7A. Stærkt klatret og tillykke med La Fuente send'et!
  • Johannes Berg har også samlet et par solide ticks i Albarracín, det er bl.a. blevet til sends af: El Plus Del Autobus og Eclipse 7B, Zigzag 7A.