Torsdagsticks
I denne uge står den udelukkende på bouldernyt, men det både fra Kjuge, Brione og Albarracín.

Albarracín
Isabella Nyhuus har klatret Flor de Loto 7B+, som hun har givet en personlig 7A+ grad. Hun har desværre efterfølgende skadet sit knæ, så vi ønsker hende god bedring og håber hun hurtigt kan vende tilbage til klatringen.
Sidse Emilie Baecher er rykket fra rebklatring i Siurana og Chulilla til bouldering i Albarracín. Her har hun lukket tre 7A'ere, blandt andet L'empotrament del lament:
Kjuge
Aske Wit Mikkelsen har udnyttet et tørt vejrvindue til at klatre sidestarten til Matador og dermed bliver Matador SS hans første 7C, tillykke! Samme dag lukkede han også Delikat i kvadrat 7B.
Brione
Dagmar Krohn og Marius Bozard Larsen er pt. i Brione i Schweiz. Her har de sammen klatret West End Girls, Pro touch traverse low og Oblivion 7A samt La Sfinge 7B - Dagmars første 7B'er! Derudover har Dagmar fået ticket Influencer 6C og flashet La Perla 6C.
Vi har også fået nogle anbefalinger til lettere ting i området, der efter Dagmars udsagn er klasse boulders: Sidepull problem, Undercling problem, Pebble aréte, King slab som alle er 6A, smid dem på din to-do, hvis turen går til Brione!

