Torsdagsticks - påske supersize udgave

Torsdagsticks - påske supersize udgave

Torsdagen er over os og dermed også torsdagsticks, som i denne uge er den hidtil mest tætpakkede! Dette også af god grund, påsken er over os og dermed en af danskernes foretrukne klatreferier. Af samme årsag kan vi næsten med sikkerhed sige, at der nok er en masse hemmelige crushere rundt omkring, vi ikke har med - så hvis du kender nogen, der har lukket noget sjovt, sejt, hårdt eller bare har haft en god tur, så send det endelig ind til os!

Ugens sverigesaction

  • Jon Skaarup Jakobsen fra Aarhus lukkede i sidste uge Caspersens Aréte 7A+ på Kjuge sammen med Rask og Mads, en nyhed der desværre gik under vores radar, men som vi efterfølgende er blevet gjort opmærksomme på - mange tak for tippet!
  • Den stærke youthklatrer Aske Wit Mikkelsen holder påske i skoven og må siges at være i fuld gang, han har lavet Trollmoj, Mojo, Aerodynamiten og Baltazar, som alle er 7A+, samt Det nasvisa folket 7A. Han har endda filmet videoer af alle de flotte toppe:
  • Adam Fogarasi har endnu engang været en tur til Kjuge og lukket Dalastark ss 7A+ og Frühstk 7A. I går aftes sneg han også en top af Benchmark 7B+, der er graderet 7C/+, ind før deadline på ugens torsdagsticks
  • Ophelia Z. Pedersen har ligeledes lukket Frühstk. Både hende og Adam er ved at være fast inventar her på Torsdagsticks, vi håber de fortsætter den gode stil!
Adam på Dalastark 
  • Frederik 'Moobs' Juul har også haft en effektiv dag på Kjuge, hvor det blandt andet er blevet til et ascent af Baltazar 7A+ og Kon Har Kalvat 7A

Udover alle disse Kjugesends, kan vi meddele at Odense Boulderklub har haft et stærkt hold afsted til Västervik, der tager arven op efter det legendariske Odense Packing Crew, hvilket betyder det også er blevet til en del hårde fynske sends:

  • Nikolaj Lundquist har lavet en god håndfuld stærke toppe med: Full contact og Soil begge 7A, Hypo 7A+ samt Soffdyna og Biologi 7B
  • Emilie Meyer Christensen og Zakarias Engell har også vist god form og toppet Full contact sd 7A+ og Bosma sd 7A+. Emilie lavede først ståstarten til Full Contact, som var hendes første 7A, men lavede kort efter også siddestarten som hendes første 7A+, tillykke! Zakarias har derudover også lukket Soffdyna, Hypo og Soil sammen med Nikolaj
  • Troels 'Thorkild' Klausen har lukket Danish Dynamite 7B. Et problem der så sit FA af danske Jens Gad tilbage i sommeren 2007, fedt at se det stadig bliver klatret her 15 år senere

Tjek videoer og billeder på Nikolajs Instagram:

Danskere på påskeferie i Fontainebleau

Fra de svenske sten til det franske boulderparadis Fontainebleau. Her er der ligeledes stor aktivitet, og vi har opsnappet at:

  • Nynne Silje er i skoven og tilbage på torsdagsticks, nu på bouldersiden. Det er blevet til et ascent af Rubis Sur l’Ongle 7B+ (video her)
  • Maj Munk Madsen og Charlotte Dybdahl har lavet et flot dobbelt første 7'er ascent med Graviton 7A, tillykke til dem begge!
  • Kim Morgenstjerne har lavet en flot top på La Grande Marche 7A+
  • Albert Lunde har meldt sig ind på Torsdagsticks med to fine ascents: La Theorie d'evolution og La Flippeur begge 7A+
  • Anders Severin Thonke, Philip Jon Østergaard og Kristian Secher har lavet trippel-top på Froggy Dick 7B og Pif Paf 7A. Philip og Anders har også sneget ascents af Goodbye Mary loupe og Figure de Proue 7A ind
  • Nikolaj Østergaard har lavet Abdolobotomy 7A, godt gået!
  • Martin Munck har lavet tre 7'ere på en dag: La Barre Fixe 7B+ Sein de Glace og le reptile begge 7A

Danske ascents i Norge inklusiv et hårdt FA

  • Rasmus Bølling har lavet et flot first ascent af The Dark Dark 7C i Bodø, en lavere start til Svart Desember. Det er sjældent vi ser first ascents fra dansk side, især i den sværere ende af skalaen. Tjek videoen af hans FA og læs hans fine beskrivelsen af problemet her:
  • Derudover har Kenneth Rasmussen igen været igang på de norske klipper, hvor det er blevet til et ascent af De Fortapte Barns By 7C+, derefter har han været i Sverige og toppet inte illa pinkat för en trähäst 7B og Z-sprickan 7A

Stærke kvinder på reb i Catalonien

Fra bouldering til ruteklatring er der stadig gang i den danske gruppe, der for tiden belejrer Oliana. I denne uge har det resulteret i hele 3 personlige bedste!

  • Caroline Gordon er, på trods af begyndende regnvejr, lykkedes med en top på linjen Mon Dieu 8a+. Dermed bliver hun en del af en lille gruppe på kun en håndfuld danske kvinder, som har lukket 8a+, megastærkt!
  • Laura Schmidt Hansen har lukket Macédonia 7c+. Hendes tidligere hårdeste rute var graderet 7b+, så hun har sprunget over 7c direkte til 7c+
  • Annika Korsgaard har ligeledes lavet Macédonia, og for det ikke skal være løgn, har hun også sprunget 7c over

Det var alt for denne uges XL-Torsdagsticks. Dejligt at se så mange danske klatrere kommer på tur og topper fede, sjove og svære problemer og ruter.

Vi glæder os til næste uge, hvor vi forhåbentlig kan rapportere om en masse flere påskesends! Husk at sende os en besked på Instagram, Facebook eller lukden@crimp.nu hvis dig, din klatremakker, fætter, svigerinde eller kæreste har lukket noget fedt.