Torsdagsticks

Torsdagsticks

Ugens Torsdagsticks består af endnu en gigantisk omgang påskesends med en masse nye ansigter og action fra nord- til sydeuropa og både bouldering og ruteklatring. Husk også at hoppe over på Instagram og deltag i vores give-away, hvor du kan vinde et par valgfri klatresko fra Friluftsland, som du kan tage med ud og lave nogle torsdagsticks!

Danmark

  • William Valentin Kofod har været på bouldertur til solskinsøen og lukket Dumbo 7B, Thousand years of pain 7A+ og Unexpected journey 7A. Godt at se noget action på dansk klippe

Spanien

  • Annika Korsgaard er fortsat i Oliana og har, efter at have klatret sin første 7c+ sidste uge, klatret sin første 8'er, Mishi 8a. Derudover har hun også klatret Parabolization 7c
  • Få dage efter Annika kom også Laura Schmidt Hansen til toppen af Mishi. Det er også hendes første 8'er. Mishi har efterhånden set en del danske kvindelige ascents over de sidste par uger med toppe fra Primula Aalund, Caroline Gordon, Katrine Elsig og nu Annika og Laura. Dejligt at se endnu to danske kvinde i 8'erne og stort tillykke!
  • Primula Aalund sikrede Annika på Parabolization og må have fulgt godt med, for hun flashede den kraftfulde, korte rute. Dansk 7c flash er bestemt en sjældenhed, men Primula er også flyvende for tiden (læs vores interview om hendes hårde Oliana ascents her)
Laura på sin første 8a, Mishi

Italien

  • Mathias Rask Junker har onsightet ruten El diablo 7b i det historiske italienske klatreområde Finale Ligure

Frankrig (Bleau)

  • Martin Munck har fået klatret en god gang mængde med Minilithe og la diagonale des fous 7A samt Levitation og Extorsion de Fond som er 7A+. Derudover tre stærke flash af La Grande Marche, Bave était Toit (raccourci) begge også 7A+ og Radio Crochet 7A
  • Nynne Silje har fulgt stærkt op på sidste uges sends med et stærkt flash af Salathé Wall 7A/7A+ (video) og en top af S’il Vous Plait 7A
  • Kristian Aagaard har været afsted på NKK's klubtur og har haft fart på. Over påsken har han lavet Test de Turing 7a+ samt en stak 7a'ere med: Graviton, Respect d'Intention, Le Toit du Cul de Chien, Flip Flop assis, Good Vibrations og Dévertige direct
  • Lotte Hauge har lavet en stærk top af Pensées Cachées 7b:
  • Hjalte Bak Bernhardsen har haft en god tur med flash ascents af Graviton 7A og Magic Bus 7B. Herudover har han også toppet le plafond 7B+

Sverige

  • Aske Wit Mikkelsen har føjet Magarin 7A+ til sin solide liste af påskesends (video)
  • Christian Boysen fortsætter med at lukke i Kjuge, nu med Pinocchio 7B+ og Pluto-Man 7A (video af begge sends her)
  • Det näsvisa folket 7a+ i Kjuge har set et team-send af Katherine Gonzalez og Ofelia Z. Pedersen. Video af Ofelia på problemet her
  • Max Chaikengdee Jørgensen har på trods af en fingerskade klatret The song remains insane 7C+, tillykke og god bedring (video)
  • First ascent og hurtigt repeat: Mads Ravn Liengård har åbnet blokken Clear Passage 7A+ i Järnforsen. Den fik hurtigt efter sit andet ascent, da Rask Wanscher også klatrede den. Video af Rask her. Fedt med et nyt dansk FA i Sverige! (Til de nysgerrige findes blokken her: 57°25'38.0"N 15°36'29.6"E
    https://goo.gl/maps/mkU1637fckc5rV4aA)
Mads' flotte nye FA: Clear Passage 7a+

Norge

  • Anders Pedersen har på en seks dages tur til Frederikstad/Sarpsborg området samlet et solid ticklist. Han lukkede sit første 7B+ problem, Tørkerull, og toppede derudover Isfinger vindrytter 7A samt Navnløse helter sit 7A. Det blev dog ikke kun til bouldering, han lavede også to fine reb-ticks: Zalo 7a og Center of Gravity 7a+. Tillykke med den nye grad!
  • Christian Jervelund og Kenneth Rasmussen har været i Østmarka og klatret blokke. Christian har toppet Faen ta det hullet ss 7A+, mens det for Kenneth blev til Grevling 7B+ og Chilavert 7B

Finland

  • Thomas Kjær har klatret to problemer i den helt hårde ende med Dodo 8A+ og Normipäivä 8B i Åland. Han er virkelig ikke til at stoppe for tiden
  • Liv Gyllenborg har føjet to 7C blokke til sin ticklist: Game Over og Dodo stand. Desuden er det også blevet til en top på Highball 7B
  • Mathias Beier Hougaard har ligesom Liv lukket High Ball, men er ikke stoppet der og har også toppet Supermartikainen 7C og Punkku parantaa pitoa 7A
Mathias på High Ball

Det var alt for denne uges Torsdagsticks. Husk at sende os et tip og måske endda et lækkert billede, hvis dig eller din veninde har klatret noget fedt, så vi kan få jer med på Torsdagsticks! På gensyn i næste uge.