Torsdagsticks

Endnu en omgang solide ticks fra danskere på tur omkring i verden, men for en gang skyld nogle ascents herhjemmefra oven i! Den står mest på bouldersends, men der er også stærke rebascents fra Østrig og Bornholm.

Torsdagsticks

Danmark

Frede Rudolf og Kasper Sporring har været på tur til solskinsøen, hvilket betyder vi for en sjælden gangs skyld har ascents at rapportere herhjemmefra.

  • Frede har sat en ny personlig bedste med ruten Lesson Nr. 1 7b+, tillykke! Derudover har han tilføjet Fodterapi 7b, et onsight af Life of the Quarryman 7b til sin tickliste. Han har også haft padsne fremme og lavet Raptor 6C+.
  • Kasper har også brudt ind i en ny grad, to gange endda, først med Lesson Nr. 1 og derefter Museumsvagten 7c, også et tillykke til Kasper! Hans tickliste inkluderer også Fodterapi og Life of the Quarryman samt et flash af Guns and Butter 7a.

Sverige

  • Mikkel Normann Meinertsen og Alberte Stenkilde er på bouldertur i det svenske. Alberte har fået ticket Papadoc og Moria 6A samt Martinsproblem og Boardulaine 6B. Mikkel har flashet Spech sds og Skullcandy begge 7B, toppet Super Rhythm 7C+ og lavet et nyt FA: System Solaire i Järnforsen, som han foreslår 7A til.

Norge

  • Kenneth Rasmussen er kørt længere nordpå til Lofoten i Norge. Her har kan klatret den lækkert udseende Slartibartfast 7B+, som at dømme ud fra videoen er en rigtig lækkerbisken af en boulder.

Østrig

  • Natacha Niviarsiaq Jagd har været på reb i Ötztal, her har hun lavet et sommersend af ruten Revision 8a/+.

Schweiz

  • Anton Young Hong Nielsen har lavet den skuldertunge cutloose boulder Voigas 8A+ i Magic Wood.
  • Jonas R. Pedersen har opbygget en imponerende Magic Wood tickliste af 7'ere efter at have lavet sin første 8A sidste uge. Det er blevet til: Rythmo 7C+, Intermezzo og Jack the Chipper begge 7C, Samurai Tango 7B+/C, Starbutts 7B, The Mummy 7B og Grit de Luxe 7A+/B.
  • Dagmar Krohn og Elias Edvardsen er rykket videre fra rebklatring på Gimmelwald til Magic Wood. Disciplinskiftet ser ud til at være gået glat, for Dagmar har lavet Mörderballet Light 7A, Mushroom Wizard 6C+ og Beach Arete 6C. Elias har flashet Jack the Chipper 7C, Schrotti 7B og Grit de Luxe 7A+/B samt toppet Slip Slap Slop (right exit) 7B+, Hageltrauma 7B og Red Roses 7A+.

Frankrig

  • Martin Bredal har bevæget sig ind i 7 grad på en tur til Fontainebleau. Det er først sket med boulderen Rince Doigts 7A og derefter Rince Mi 7A+. Tillykke med både første og anden 7'er!

Sydafrika

  • Max Chaikengdee Jørgensen har haft de stærke fingre med til det Sydafrikanske klatremekka Rocklands, hvor han har lukket både Desparado 8A+ og Golden Virginia 8A.

Husk som altid at gøre os opmærksomme på gode ticks vi har overset og at sende dine eller din klatremakkers lækre ascents ind til næste uges Torsdagsticks.