Torsdagsticks

Torsdagsticks

Torsdagen er over os, og det er tid til at kigge tilbage på ugens klippebegivenheder! Igen i denne uge er der en masse danske ticks fra forskellige steder i verden. Vi har fået en masse tips og kan dermed igen give jer ugens torsdagsticks! I denne uge er der alt fra 7A+ bouldering til 7b og 8b sportsklatring.

Der er fortsat mange danske klatrere i Spanien! I denne uge har Oliana igen set en god del danske toppe!

Thomas Blaabjerg klatrer i Oliana. Billedet er taget af Kathrine Elsig Jensen
  • Mikkel Højgaard Larsen har klatret ruterne Vía del Markus 8a og Parabolización 7c.  
  • Nynne Silje Zwicky har lavet et lynhurtigt ascent af ruten Red Bull 7c/+ i Oliana. Vi håber her på redaktionen, at Nynne fortsætter den gode stime af sends!
  • Primula Aalund har klatret ruten De Picos Pardos 8b, også i Oliana. Det er blot anden gang Primula lukker denne grad! Første gang var i området Kyparissi, der ligger i Grækenland, da hun klatrede linjen Medusa’s Blood.

    Hvis man sidder derude og tænker: “Jamen, der er da ikke så mange danske kvinder, som har lavet så svære ruter,” så er det helt korrekt. Primula er den blot anden danske kvinde, der har klatret en rute i den grad.
  • Thomas Blaabjerg har klatret ruterne Paper Mullat 8b+/c og Identificación y Placa 8b+/c. Thomas' tickliste fra turen har vi tidligere skrevet om, og det er fantastisk at se, hvordan den fortsat vokser. Læs vores tidligere artikel her. Stort tillykke!
  • Thomas Le Cozannet har klatret ruterne Placa Ferdinand 7b og Victorinox 7b. Det er Thomas' første to ruter i den grad. Stort tillykke!
  • Kathrine Elsig Jensen har klatret Macedònia 7c+, der er lidt af en pumptest. Det er den første i den sværhedsgrad for Kathrine, så også et stort tillykke med det!
Kenneth Rasmussen klatrer Evitas Bryster 7A+ i Norge

På boulderfronten kan vi berette om danske ascents fra både Kjuge, men i denne uge også fra Norge!

  • Christian Mathias Boysen har igen været i Kjuge og denne gang klatrede han linjerne Colosseum ss 7C, Fina areten 7A+ og Lättja 7A.
  • Hjalte Bak Bernhardson har også haft en super dag i Kjuge! Han klatrede ruterne Ferdinand ss 7C+ og Stålmannen 7B.

    I forrige uges torsdagsticks kunne vi fortælle, at både Christian og Hjalte lavede Lajfstajl 8A.
  • Kenneth Rasmussen har været i aktion i Norge og har klatret linjen kaldet Evitas Bryster 7A+.


Har du et tip?

Har I eller jeres venner været på tur og klatret til tops på enten spændende ruter eller boulderproblemer?

Så send endelig et tip til os på enten instagram eller facebook!